Forskning og Uddannelse


Forskning indenfor øre-næse-halskirurgi omfatter en lang række forskellige aspekter, herunder alt fra Cochlear implants og kirurgisk behandling af søvnapnø, til hvilke faktorer der har betydning for hoved- og halskræft patienters overlevelse, og opsporing af hoved- og halskræft via cirkulerende tumor DNA i blodprøver. Generelt forskes der meget i kræft, specielt på de højtspecialiserede afdelinger, men forskning i benigne tilstande har uden tvivl også sin plads.

I SØNHKS har vi god kontakt til forskningsgruppen på Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik på Rigshospitalet. Hvis du er interesseret i at høre mere om forskningen indenfor øre-næse- halskirurgi, eller overvejer du at skrive din bachelor- eller kandidatopgave indenfor specialet, er du mere end velkommen til at tage kontakt til os. Flere af gruppens medlemmer har lavet eller er i gang med forskningsprojekter indenfor specialet, vi vil derfor både kunne svare på spørgsmål og formidle kontakten videre til en vejleder.